LaTeX /
Hvad er LaTeX?Her beskrives LaTeX kun kort. For en mere uddybende beskrivelse kan der fx. henvises til introduktion af LaTeX fra Appleblog og osnews.com. LaTeX er et system til at typesætte dokumenter. Selve dokumentet er en almindelig tekst-fil med LaTeX-kommandoer (ender typisk på .tex). Tekstfilen skal skrives i et andet program (en "editor"), hvor det er en fordel at bruge en editor, som er tilpasset LaTeX. Som eksempel kan nævnes TeXShop for Mac OS X (se andre links under Software?). Hensigten med LaTeX, at forfatteren skal koncentrere sig om at skrive. I forhold til typografien skal forfatteren alene tage stilling til dokumentets struktur, mens LaTeX automatisk står for den tekniske opstilling af dokumentet på en måde, som sikrer den typografiske kvalitet og ensartethed i hele dokumentet. Umiddelbart kan denne beskrivelse minde om brugen af skabeloner i sædvanlige tekstbehandlingsprogrammer som Microsoft Word. Der er dog den grundlæggende forskel, at LaTeX fokuserer på strukturen og ensartetheden, mens tekstbehandlingsprogrammer fokuserer på tekstens udseende. Ensartetheden af det færdige resultat er en væsentlig fordel ved LaTeX. Dermed ikke være sagt, at det ikke er muligt bruge f.eks. Microsoft Word til at skrive bøger med en fornuftig typografi. LaTeX gør det blot nemmere at sikre en ensartet typografi gennem en hel bog. LaTeX har en række yderligere fordele i forhold til f.eks. Microsoft Word:
Hvis man er indstillet på at lære noget nyt - og specielt, hvis edb-afdelingen understøtter det - er LaTeX et bedre og mere stabilt valg til at skrive lange dokumenter. Modsat er den største ulempe ved LaTeX, at det kræver nogen tilvænning at skrive et dokument i LaTeX i fht. den grafiske tilgang i fx. Microsoft Word. Dette kan i nogen afhjælpes ved at bruge en grafisk LaTeX-editor som fx. programmet TeXShop. Beslutter man sig for at bruge LaTeX kan stilen jura-monografi.sty bruges til at opnå en kvalitet, som svarer til typografien hos Djøf, Thomson, Gjellerup m.fl. Det kan være vanskeligt at forstå, hvordan LaTeX i praksis fungere. Det kan derfor illustreres med følgende LaTeX dokument: Dokumentet er skrevet i programmet TeXShop, der markerer LaTeX kommandoer med blå skrift (den røde understregning er stavekontrollen). Som det fremgår indeholder teksten en række kommandoer. Eksempelvis angiver \section og \footnote, at teksten mellem de efterfølgende tuborg-klammer er henholdsvis overskriftstekst og fodnotetekst. Et andet eksempel er, at kommandoen \cite viser hen til bibliografisk data i en BibTeX-database. Sættes dette LaTeX-dokument med jura-monografi.sty som stil (svarer ca. til skabeloner i Word) bliver det til følgende dokument: Bogen er i det såkaldte "d-format", som svarer til den typiske jura bog. Bemærk, at alle registrene er genereret automatisk. Bogen er principielt klar til at blive sendt til trykkeriet. Ønsker man i stedet en e-bog (dvs. med links i dokumentet), sker dette ved at ændre én enkelt indstilling. Resultatet bliver i så fald: |