WordDe typiske tekstbehandlingsprogrammer som f.eks. Microsoft Word har udseendet af det enkelte tegn som udgangspunkt. Tekst betragtes ud fra udseendet ("fed, understreget Times New Roman 16 pkt.") og ikke funktionen (overskrift). De fleste tekstbehandlingprogrammer kan dog anvende skabeloner, som giver mulighed for at navngive tekstformater (såkaldte typografier). Moderne tekstbehandlingsprogrammer fungerer efter princippet WYSIWYG (en forkortelse for What You See Is What You Get). Dette indebærer, at skærmen viser en tilnærmet udgave af, hvordan dokumentet vil se ud på print. Programmerne gør det nemt at ændre udseendet på det enkelte bogstav/ord. Fordelen ved de typiske tekstbehandlingsprogrammer er, at de gør det nemt at skrive tekst og tilpasse tekstens udseende. Denne fokus på udseendet kan dog gøre det fristende f.eks. at bruge mange forskellige fonte og størrelser. Denne risiko kan begrænses ved brug af skabeloner. En anden væsentlig ulempe er, at fokus kan blive flyttet fra indholdet og til udseendet, hvor der kan gå uforholdsmæssigt meget tid til løbende finpudsning af udseendet. En tredje væsentlig ulempe er, at der alene er tale om en tilnærmet WYSIWYG. Udseendet på skærmen svarer ikke nødvendigvis til det udskrevne dokument. Der kan også være forskelle alt efter, hvilken printer dokumentet udskrives på. Det udskrevne dokument svarer sandsynligvis ikke til en trykt udgave (se i den forbindelse advarslen hos Lasertryk.dk). Inden tryk bør dokumentet derfor under alle omstændigheder omdannes til pdf eller et andet format, der er sidefast. Det ovenfor anførte skal ikke forstås således, at det er umuligt at bruge sædvanlige tekstbehandlingsprogrammer til at skrive bøger med en fornuftig typografi. Men specielt for Microsoft Word bør man være opmærksom på en række faldgruber. |